Behandling af gravide                                        
Jeg er som osteopat uddannet i at forberede kroppen på en fødsel. Under en fødsel er det vigtigt at kroppen er fri for fejlstillinger i området omkring bækkenet, da det kan være forklaringen på at nogle kvinder har lange fødsler.
Den behandling du vil få er meget blid, da jeg bruger indirekte bløde teknikker og altid tager højde for, hvor langt du er henne i din graviditet, din alder, kropstype og holdning.

Hvad sker der med din krop under en graviditet.
I de første 12 uger af din graviditet, gennemgår din krop store forandringer og du vil kunne opleve gener som:
⦁    Morgenkvalme
⦁    Stikkende smerter i lysken
⦁    Ømme bryster
⦁    Træthed.
Kroppen øger i de første 12 uger produktionen af hormonerne:
⦁    Østrogen
⦁    Progesteron
⦁    HCG
Det er øgningen af de 3 hormoner, der gør at du kan opleve generne.

Morgenkvalme
Desværre kender man ikke årsagen til morgenkvalme endnu. Vi ved dog, at hvis du producerer meget HCG hormon, er der en øget chance for at du for morgenkvalme. HCG er et hormon der produceres af moderkagen, hvilket også er grunden til du har chance for at få kraftigere morgenkvalme, hvis du er gravid med tvillinger, fordi du har 2 moderkager og dermed et højere niveau af HCG.

Kan du selv gøre noget for at undgå morgenkvalme?
Ja, du kan slippe af med morgenkvalmen ved at:
– få godt med søvn
– lyt til din krop når den er træt
– undgå at blive stresset, da morgenkvalme også kan være stressudløst.

Livmoderen og lyskesmerter
Din livmoder bliver også påvirket af de hormonændringer der sker under graviditeten. Den bliver større og rejser sig op, dette er med til at folderne omkring æggestokkene retter sig ud. Lyskesmerter opstår, når folderne har svært ved at folde sig ud, dette kan ske hvis du har haft: Blærebetændelser, cyster på æggestokkene, edometrioser osv.  Dog forsvinder smerterne ofte omkring uge 14, men kan også vare ved helt indtil uge 20.
Jeg kan behandle gravide på alle tidspunkter i graviditeten. Dog er der i de første 14 uger af en graviditet større risiko for abort, så det er altid en god ide at vente til efter uge 14 med at påbegynde behandlingen. Du er altid velkommen til kontakte mig med spørgsmål og så kan vi tage en snak om hvilken behandling der passer til netop dig.

We treat people not conditions